Mi vida a través de la música

youtube


Biografi                                                                              


Martin Buono (f. 1986) er opvokset på Lolland hvor den musikalske guitarkarriere startede som 9 årig. I 2015 blev han færdiguddannet på solistklassen ved Konservatoriet i København (DKDM), med klassisk guitar som hovedfag.

Martin er en af de mest aktive guitarister i Danmark, hvor han bl.a. har givet koncerter på Hofteatret og i DR koncertsal. Derudover har han stor erfaring i udlandet med koncerter i Kina, USA, England, Norge og Spanien.



Titlen "årets guitartalent" i 2009 i forbindelse med Aalborg internationale guitarfestival satte for alvor skub i karrieren. 

I 2010 boede Martin et år i Sydspanien hvor han studerede flamencomusikken.

I 2011 var han på turné i Mexico med den dansk/mexikanske gruppe "Sounds of Mexico".

Martin Buono er en del af Copenhagen Guitar Duo som har givet koncerter i bl. a. Den Sorte Diamant og i kirker landet rundt. Derudover er de dobbeltprisvinder ved Konservatoriet årlige kammermusikkonkurrence.

Det musikalske udgangspunkt ligger i den klassiske musik, men tager store hop ud af mange andre musikalske grene. Eksempler på dette er spansk flamenco, argentinsk tango, brasiliansk choro, etc. Disse forskellige genrer kommer til udtryk i forskellige ensembler og projekter. Et udpluk derfra er beskrevet herunder. 



Copenhagen Guitar Duo                                              


Den prisvindende Copenhagen Guitar Duo består af Allan Sjølin og Martin Buono. De spiller et mix af klassisk og verdensmusik og de forener det bedste af begge verdener. De er begge højt uddannede klassiske musikere ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har spillet sammen i over et årti med masser af erfaring, scenetække og originale fortolkninger af verdensmusik. Deres musik består af originale kompositioner, tango, brasiliansk, balkan, dansk samtidsmusik og listen fortsætter.  


Se mere info på www.copenhagenguitarduo.com 



Choro Vivo                                                                  


Choro Vivo tager jer med til Rio de Janeiro i slutningen af 1800-tallet, hvor afrikanske rytmer, europæiske melodier og indiansk længsel blev kastet ned i den musikalske smeltedigel og frem voksede choromusikken. I Rio mødes musikere og publikum til ”roda de choro”, en musikalsk sammenkomst, hvor man udfordrer hinanden i legen med de levende melodier og swingende rytmer. Choro Vivos koncerter tager form som en rigtig ”roda”, stedet hvor publikum og musikere forenes i spille - og lytteglæde, en social begivenhed der udspiller sig på spillesteder, barer, caféer, på gaden, hvor som helst med plads til livsglæde og spontanitet. 


Se mere info på www.chorovivo.dk  



Buono Brothers                                                           


De 4 brødre med italiensk blod i årerne har fundet sammen i en farverig musikalsk palette.


Som en god flaske vin der kræver tid til at blive klar, har det også lade vente på sig med de 4 brødre.... Men nu er tiden blevet moden, og de 4 brødre, med hver deres solide musikalske baggrund, er klar til at komme ud og spille for dig/jer....


Mærk den franske cafe stemning.....

Dans til de latinamerikanske rytmer.......

Bliv grebet af den spanske flamenco....

Tag på en musikalsk rejse igennem Italien....


Se mere info på www.buonobrothers.dk




Copenhagen Guitar Duo. Agua e vinho fra 2018. 

Choro Vivo. Brasiliansk musik fra 2015.

Roman Andrén. Cabra Negra fra 2012.

Discografi

martinbuono@hotmail.com

Copyright @ All Rights Reserved

+45 25 53 04 62